Et produkt fra Stenhøj Hydraulik fylder som regel meget rent fysisk. Alligevel gemmer det meste sig under overfladen. Udviklingstimer, dokumentationer og kravspecifikationer er ikke umiddelbart synlige, men de er dybest set fundamentet for maskinens funktionalitet. Der er således tale om ingeniørkunst på højeste niveau og ikke to produkter er ens.

Opbygningen af maskinen foregår i tæt samarbejde med kunden og Stenhøj, og udgangspunktet er kundens krav til de emner maskinen skal producere. Gennem hele forløbet er der tæt kontakt mellem kundens projektchef og den projektansvarlige hos Stenhøj.

Tæt dialog, løbende opfølgninger og dedikerede fagfolk holder projektet på sikker kurs. Gennem hele forløbet arbejdes der med tests og periodiske godkendelser, som sikrer at projektet kommer godt i mål.

Resultatet er et driftssikkert og gennemtestet produkt, som lever op til kundens krav - ikke kun fra første dag, men også langt ind i fremtiden.